Mæglerfaglig supporter
Har du passion for kundeservice og erfaring fra mæglerbranchen? Så er det dig, vi leder efter!
Vi søger en serviceminded mæglerfaglig supporter til vores dynamiske supportteam. Afdelingen er en højt prioriteret del af Mindworking og fungerer som det vigtige bindeled mellem vores kunder og vores udviklingsafdeling.
Om os
Hos Mindworking udvikler og driver vi innovative 360-graders softwareløsninger til mæglerbranchen. Vi er markedsledende i Danmark - og en del af Reapit, der er en førende international udbyder af softwareløsninger til ejendomsmæglere.
Hos os bliver du en del af et stærkt team i en virksomhed, hvor teknologi, brugervenlighed og kundeservice er i fokus, og hvor vi gør os umage for at have et godt fagligt og socialt fællesskab.
Som en del af supportteamet kommer du på et imødekommende hold, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og altid stræber efter at levere en fremragende kundeoplevelse.
Vi ved, du er den bedste kollega, når du trives. Derfor tilbyder vi:
En uformel og flad organisationsstruktur, hvor dine idéer og initiativer værdsættes.
- Et godt arbejdsmiljø med fleksibilitet i arbejdstider, work-life balance og frihed under ansvar.
- Masser af forskellige sociale arrangementer.
- Topmoderne udstyr.
- Frokostordning, fredagsslik og god kaffe.
Beliggenhed i hjertet af Aarhus.
Dine arbejdsopgaver
Som mæglerfaglig supporter vil dine opgaver bl.a. omfatte:
Kundesupport via telefon og mail.
- Fejlindberetning og koordinering af håndtering.
- Undersøgelse og løsning af tekniske problemstillinger.
Diverse ad hoc-opgaver og støtte til teamet.
Hvem er du?
Vi søger en kollega med baggrund som ejendomsmægler, sagsbehandler eller anden erfaring fra mæglerbranchen. Du brænder for kundeservice, og du leverer den gode kundeoplevelse - hver gang.
Derudover er du:
✔ Flydende i dansk – både skriftligt og mundtligt.
✔ Udadvendt og imødekommende.
✔ Tålmodig og god til at formidle komplekse budskaber.
✔ Ambitiøs og løsningsorienteret.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest 11. juni. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat. Stillingen er et barselsvikariat af cirka 12 måneders varighed, med opstart efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Department
- Operations & Sales
- Lokationer
- Mindworking
Om Mindworking
Mindworking A/S leverer 360 graders softwareløsninger.
Vi er her udelukkende for mæglerbranchen.
Mæglerfaglig supporter
Indlæser ansøgningsskema