Senior Softwareudvikler
Senior Softwareudvikler med interesse for AI-assisteret udvikling
– til Mindworking i Aarhus C
Vil du være en del af et ambitiøst team, hvor AI er en teknologi vi udvikler os sammen med? Trives du i et on-site, fagligt stærkt miljø – og har du erfaring nok til at vide, hvornår kompleksitet, designmønstre og abstraktioner er berettiget, og hvornår det bare gør kode uklar?
Hos Mindworking søger vi en erfaren softwareudvikler, som vil være med til at forme fremtidens udviklingsmetoder, hvor AI er en vigtig komponent – og hjælpe os med at udnytte AI intelligent, effektivt og ansvarligt.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en del af et fagligt fokuseret team, hvor vi sammen udvikler, vedligeholder og videreudvikler vores markedsledende platform til ejendomsmæglerbranchen. Vi arbejder med moderne .NET-teknologier og fokuserer på at bygge velstrukturerede, skalerbare og vedligeholdelsesbare systemer.
Samtidig er vi i gang med at integrere AI som aktiv sparringspartner i vores udviklingsarbejde, og i vores produkter. Det betyder:
- Du er med til at forme AI-assisteret kodeproduktion – med review, prompts og designvejledning.
- Du hjælper med at definere best practices for AI-assisteret udvikling, hvor det handler om kvalitet og vedligeholdbarheden – ikke bare uforståelig og hurtig kode.
- Du arbejder tæt sammen med kolleger på kontoret i Aarhus – vi tror på fysisk tilstedeværelse og samvær er fundament for god vidensdeling, hurtig feedback, effektivt samarbejde og en høj arbejdsglæde.
Hvem er du?
Du har en solid uddannelsesmæssig baggrund – fx cand.scient. i datalogi, en 3- eller en 5-årig softwareingeniøruddannelse – og du har mindst 3 års erfaring som softwareudvikler.
Du koder ikke bare – du tænker. Du:
- Forstår arkitektur, designmønstre og modellering.
- Ønsker at forstå kundens job-to-be-done, og ved at din kode har indflydelse på alle andres arbejde, både kunder, supportere, og sælgere, og tænker konsekvensen af dine ændringer ind ift. deres arbejdsflow.
- Har erfaring med .NET (Core/Framework), relationelle databaser (MSSQL), GraphQL, ORM og API-design.
- Har arbejdet med teknisk komplekse systemer og ved, hvornår det rigtige valg er at gøre tingene simpelt og læsbart.
- Er vant til at læse og reviewe andres kode – og har en mening om, hvad der er god kode.
Det er et plus, hvis du har erfaring med nogle af følgende: distribuerede systems, CI/CD, containere, event queues eller cloud (AWS, Azure). Men det vigtigste er, at du kan lære og lære fra dig.
Du har med tiden lært, at det ikke handler om at skrive mest kode, men om at skrive den rigtige kode – og kun abstrahere og generalisere, når det giver mening.
Hvorfor Mindworking?
Vi er en vækstvirksomhed med hovedkontor i hjertet af Aarhus, hvor vi i dag er 58 kolleger samlet på én etage i én bygning. Vi er frontløbere inden for digitalisering af ejendomsmæglerbranchen og arbejder med høj faglighed, tæt samarbejde og socialt kollegialt samvær.
Hos os får du:
- En hverdag på kontoret, hvor vi prioriterer faglig sparring, sociale relationer og udvikling sammen.
- Du får mulighed for at være med helt fremme, hvor vi eksperimenterer med og operationaliserer AI som en del af softwarehåndværket – og lærer sammen undervejs.
- Et team, hvor vi hellere skriver lidt kode med omtanke end meget uden retning.
- En arbejdsplads med stor frihed under ansvar, flad struktur og rum til at sætte dit præg på både kode og kultur.
Interesseret?
Hvis det her lyder som en retning, du gerne vil være med til at forme, så glæder vi os til at høre fra dig. Skriv til os snarest – samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
- Department
- Engineering
- Lokationer
- Mindworking
Om Mindworking
Mindworking A/S leverer 360 graders softwareløsninger.
Vi er her udelukkende for mæglerbranchen.